Sundshedsrådgivning

I et samfund hvor mad og drikke er i overflod samtidig med at vores hverdag bliver mere og mere inaktiv, er mange i risiko for at udvikle livsstilssygdomme eller “blot” overvægt. Derudover er der konstant nye trends i medierne at forholde sig til og det ellers så nemme og sunde valg bliver der pludseligt sat spørgsmålstegn ved.

Det er disse udfordringer jeg kan hjælpe dig med at få styr på, samtidig med at du bliver bevidst om uhensigtsmæssige vaner og mønstre i dit liv. Få et overblik over de livsstilssygdomme jeg behandler på siden Hjælp til livsstilsændring.

Min baggrund

Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed (2004) og har bygget ovenpå med en kandidat i generel pædagogik (2008) . Jeg startede min professionelle karriere med et vikariat i Fødevarerstyrrelsen, men har derefter arbejdet 10 år som kommunal sundhedskonsulent. Her har jeg efteruddannet mig som vægttabsrådgiver, rygestoprådgiver, NLP coach practitioner, mindfulness instruktør og senest som vægttabsrådgiver for børn via Holbækmodellen.

Hvad angår fysisk aktivitet, har jeg dyrket step-aerobic på konkurrenceplan (DM, EM og VM) frem til 2008 og i 2011 uddannede jeg mig til Zumbainstruktør.

Mine erfaringer

Jeg har både erfaring med sundhedsrådgivning én til én og i grupper. Jeg har vejledt i aldersgrupperne 6 til 85 år og i emner som vægttab, vægtøgning, diabetes, KOL, forhøjet kolestereol, forhøjet blodtryk, hjerte-kar og kræft. Derudover har jeg beskæftiget med mental og seksuel sundhed.

Mit mål

Mit mål er at kunne hjælpe andre til at ændre deres nuværende, uhensigtsmæssige livsstil. Der er store samfundsmæssige og personlige gevinster ved at foretage en livsstilsændring og dermed blive fri for de forhindringer der er knyttet til en uhensigtsmæssig livsstil. Nøglen til sådanne ændringer er sund mad (og sund fornuft), gerne i kombination med motion, mindfulness, afspænding osv.

Sundhedsrådgivning ved Monica Lisa Warrer

Kropsterapi Gentofte, Gentoftegade 70, 2820 Gentofte